Jeg er startet på gymnasiet, og jeg er super glad for det. Jeg har fået en masse nye veninder, og naturligvis også drengevenner. Jeg kan mærke at min interesse for drengene er blevet markant større, og nu går det op for mig, hvad pigerne fra min folkeskole, i de sidste klassetrin, havde af interesse. Jeg har aldrig syntes at drengene var spor interessante i min folkeskole. Tværtimod synes jeg de var irriterende og åndsvage. Men allerede på dag 1. Da jeg startede her på HF, kunne jeg mærke hvordan hele min krops følelser for drenge, forandrede sig. Jeg blev nærmest som en lille genert skolepige igen. Jeg begyndte sågar at tænke på, om det tøj jeg nu havde på, hvor pænt nok? – Mig som aldrig har haft den store interesse i hvordan mit tøj sad eller så ud førhen? Det hele er bare forandret sig. Jeg føler mig mentalt ældre og min følelser er ikke ligegyldige mere. Jeg føler jeg er kommet i kontakt med mig selv. 

Min tid inden HF

Der er et ubeskriveligt sammenhold i klassen. På trods af at vi rent faktisk ikke kender hinanden særlig godt. Men vi skal ligesom være i hinandens selskab i nogle år nu, så vi kan lige så godt prøve at få det bedste ud af det. I folkeskolen havde jeg min bedste veninde, Sascha. Men hun flyttede skole et halvt år inden skoleårets slutning. Pisse ærgerligt, for jeg var så tæt med hende, at jeg ligepludselige stor alene efter hun var taget afsted. Jeg blev ensom, og det ændrede mig. Jeg blev indadvendt, men jeg holdte mig igang med at yde en ekstra indsats på mine afsluttende eksamener i folkeskolen. Det resulterede i at jeg havde mere tid end de andre i klassen, og gik op til eksamen og fik topkarakterer. Dét gav mig et boost af en anden verden. Jeg var klog. Bedre end de andre, men hvad kunne eg bruge det til, når jeg ikke havde nogen at dele det med, udover min familie? – Jeg så frem til at sommerferien skulle gå og HF begynde. 

Der er mange fester

Så lige nu føler jeg, at jeg er et sted hvor jeg har fodfæste. Jeg er på lige fod med andre, som heller ikke kender nogen. De andre kender ikke min baggrund, og ser mig ikke som den indadvendte, som ingen venner har. De er alle mega søde i klassen, og jeg synes bare jeg får plads til at være mig selv, og måske en bedre udgave af mig selv. Og noget af det som jeg ikke har prøvet før, er at være til fest. Men på trods af at vi kun har gået på HF i et par uger, så har der allerede været 5 fester. Og jeg er blevet inviteret til dem alle sammen. Så det var lidt nyt, da jeg kunne se til den første fest, at nogle var mere fremme i skoene end jeg selv var. Jeg har drukket minimalt alkohol før HF, så nu åbnede der sig en helt ny og underholdende verden for mig. Men jeg er vild med det. 

Tøj til fest

Jeg har kun pænt festtøj liggende i mit skab, noget som absolut ikke passer ind til de fester på HF. Jeg har måtte investerer i nogle rigtig flotte festkjoler, som viser lidt mere hud, end jeg normalt er vant til. Men jeg synes ikke at jeg har noget at skamme mig over, ift. Min krop. Den ligner meget de andre pigers i klassen. Stiletter er absolut heller ikke noget jeg normalt går i, så jeg har måtte starte i de sko med lav hæl, og så må jeg prøve at arbejde mig op. Balancen er ikke noget jeg har beskæftiges mig siden idræt i de små folkeskoleklasser. 

Elsker mit liv

Lige nu som det ser ud nu, så kan mit liv bare ikke være bedre. Jeg føler nærmest at jeg har fået mig en åbenbaring fra gud. Han har åbnet mine muligheder og udvidet mit liv med godt indhold. Jeg føler mig rigtig glad i klassen. Lærererne er søde, drengen er også søde, og jeg har allerede fået et godt øje til én. Emil hedder han. Han er herre sød og han driller mig ofte udenfor skoletiden, altså på den søde, kærlige måde. Det giver mig sommerfugle i maven, og jeg er vild med det. Det hele spiller bare, men jeg frygter også at det måske kunne vende på en tallerken. Jeg kan nok ikke snige mig udenom alle konflikter i livet, nogle slag skal man jo have igennem livet, men lige nu vælger mig, at nyde livet som det er nu. Og så må jeg håndtere de bomb på vejen når de kommer.